Alt du skal overveje inden du køber en motionscykel

Der er mange fordele ved at træne hjemme. Du sparer tid på transport til og fra motionscentret, du kan træne lige når det passer dig. Vejret afgør ikke din træning og du skal ikke have nogen til at passe børnene imens. Om du vælger at  cykle, løbe eller dyrke yoga hjemme, så er det svære altid at vælge det rette udstyr. Vil du gerne have en motionscykel, og ved du ikke om du skal vælge den billige fra supermarkedet eller om du skal købe en kettler motionscykel til en noget højere pris, så læs med her. Valg af motionscykel handler nemlig om flere ting, ikke kun pris og mærke.

Praktiske ting 

Inden du vælger din motionscykel er der en del praktiske ting du skal overveje. Det er ikke sikkert økonomien er afgørende for hvilken motionscykel du bør vælge, men du skal regne med at kvalitet og pris følges nogenlunde ad, så derfor bør du vide at du ikke får en særlig god motionscykel for under 1000 kr. f.eks. Men derudover er der ingen grund til at bruge en masse penge på vilde ekstrafunktioner og dyre designs, hvis du kun skal bruge din motionscykel en gang om ugen, og den for det meste står gemt væk i et skab. Når budgettet først er på plads, så skal du huske at tænke over hvor meget fysisk plads du har til din motionscykel, og om den kan/skal stå fremme hele tiden, eller om den også skal pakkes væk.  

Stort udvalg 

Selvom du er begrænset af økonomi, og krav til cyklens størrelse pga. pladsen i din bolig, så finder du stadig et stort udvalg af motionscykler i både fysiske og online butikker. Du vil derfor have rigtig mange muligheder for at vælge. Brug derfor en smule tid på research og på at sætte dig ind i hvad de forskellige cykler kan, og hvad dine behov er, før du køber din cykel. 

Krav til cyklen 

For at du får mest ud af din motionscykel bør du selvfølgelig vælge en der passer både til din krop og til dine behov. Her er nogle af de ting du bør kigge efter:  

  • Brugervægt – kan cyklen holde til din vægt, dette er vigtigt da cyklens garanti ellers ikke er gyldig.
  • Cyklens vægt – vigtig både for stabilitet og af praktiske grunde hvis den skal flyttes.
  • Modstand – hvor meget modstand vil du gerne have, og hvordan skal det justeres, sørg for at vælge en cykel der har indstillinger som ligger højere end dit nuværende niveau. På den måde skal du ikke ud at investere i en ny cykel, blot fordi din kondi eller muskelstyrke er blevet bedre.
  • Siddekomfort – der findes mange forskellige typer sadler. Sidder du dårligt eller får ondt, vil du sikkert hurtigt opgive cyklingen igen – sørg derfor for at vælge den rigtige saddel. 
  • Justeringsmuligheder. Nogle motionscykler kan justeres mange steder, pedaler, saddel, styr osv., mens andre kun kan justeres i højden. Jo flere justeringsmuligheder du har, jo mere behageligt bliver cyklingen.
  • Funktioner – nogle cykler kan måle puls, har mange forskellige automatiske programmer, kan tilkobles til din smartphone osv. Lad være med at betale for funktioner du ikke skal bruge, men betal for dem der gør din træning sjov.