Skal du have hund?

Har du besluttet, at familien skal forøges med en hund? Så er der en del, du kan forberede, før den flytter ind. Har du styr på alt det, så kan du koncentrere dig mere om hunden, når den kommer. Du behøver ikke at tænke på indkøb og planlægning osv.

At få hund er et stort arbejde. Der er meget forberedelse, og der er meget at gøre hver eneste dag. Hunden skal luftes og fodres og aktiveres. Den giver også lidt mere rengøring og eventuelt nogle ødelagte ting. Og arbejdet starter allerede, før den flytter ind.

Forbered dig godt

Vil du forberede dig, så må du tænke på, at hunde kræver nogle ting. Du får brug for noget foder til den, nogle lækre godbidder, noget legetøj og en kurv eller pude. Du skal også bruge et halsbånd, en sele og en snor. Og det er ikke alt. Skal du have hunden med i bilen, kan det være godt med et bur, og du skal også tænke på børster, hundetegn og loppe- og flåtmidler. Der er meget, du kan få brug for til din hund.

Du får brug for mange ting til din hund. Hvis du har sørget for at købe dem på forhånd, så skal du ikke tænke på det, når hunden er flyttet ind. Du kan koncentrere dig om at lufte og træne den.

hund

Find træning

Med til forberedelsen hører det at finde noget hundetræning. Du bør gå til træning med din hund. Når den er hvalp, bør det være hvalpetræning. Derefter er der mange forskellige slags træning. Det vigtige er, at I kommer afsted.

Til hundetræning får du gode råd og de bedste værktøjer til at træne og opdrage din hund. Du får forklaret, hvordan du skal gøre derhjemme, og du får øvet på nogle tricks. Desuden møder din hund andre hunde og lærer at omgås dem på en fornuftig måde.

Nogle steder i landet bliver der hurtigt fyldt op på hundetræningshold. Specielt på hvalpeholdene kan det være svært at finde plads. Derfor er det en god idé at se det som en del af din forberedelse, at du finder en plads. I behøver ikke at starte den uge, hvor hunden flytter ind. Men det vil være godt at have det på plads.

Aftal reglerne i hjemmet

Når der flytter en hund ind hos familien, så skal den lære de regler, der er i huset. Hvis du ikke vil have den i sofaen, så skal den lære, at det er forbudt område. Sådan gælder det med mange ting.

Er I flere mennesker i husstanden, så er det en god idé at blive enige om reglerne. Alle bør være med på, at hunden ikke må komme i sofaen. Det vil forvirre den, hvis der er en enkelt person, der giver lov. Så kan det tage længere tid at lære.

Undgå gerne at diskutere reglerne i situationen. Se også dem som en del af forberedelsen. Snak emnet igennem, før hunden flytter ind. Prøv at tænke på alt. Prøv at blive enige om, hvordan reglerne skal være.